Nyklippet

Jeg har før skrevet om mit hår og nu kan jeg fortælle, at der er sket nyt.

I oktober 2013 var jeg sidst til frisør indtil i går.
Jeg er naturligvis ikke bange for saksen, jeg havde bare ikke en særlig god oplevelse dengang og efterhånden havde jeg overbevist mig selv om, at jeg ikke behøvede at blive klippet:

  1. der er alligevel ingen, der kan se, at det bliver klippet
  2. det er skide dyrt
  3. det krøller alligevel op, så det er lige meget, at det når til midt på ryggen, når det er vådt
  4. jeg vil hellere bruge pengene på gode og lækre hårprodukter

Men så fik jeg flere gange anbefalet en frisør på Frederiksberg, så i sidste uge besluttede jeg mig for at køre forbi salonen og høre, hvad hun havde af forslag.Read More »

Thriller Live

IMG_2529

I søndags var jeg inde og se Thriller Live i Det Kongelige Teater sammen med min storebror. Han gav mig billetterne i julegave. Jeg har egentlig aldrig været stor fan af Michael Jackson, men ’Billie Jean’ har altid været et kæmpe hit hos mig. Sange og sangtekster har det med hurtigt at sætte sig fast i min hjerne – det er bare ikke altid at ordene er helt rigtige. Og således gik jeg rundt og sang en lidt anden version end originalen af ’Billie Jean’ da jeg var lille, til stor sjov og glæde for alle andre, og derfor betyder MJ alligevel noget for mig.

Showet var godt. Det var nærmest ligesom en live koncert – bare uden den originale kunstner. Skuespillerne og sangerne performede alle hans største hits (der er mange!) og de gjorde det med stor overbevisning. Én af artisterne er helt sikkert professionel impersonator. Han så ud, lød og bevægede sig, nærmest til punkt og prikke, som Michael Jackson. Og det er vildt! Den måde han kunne bevæge kroppen på er jo nærmest helt overnaturlig og har sikkert også været lidt ud over det sædvanlige i hans tid – på godt og ondt. Det er sgu inspirerende.

Det fik i hvert fald mig til at tænke lidt over, at det er okay at stikke ud. At man ikke skal være så bange for at være anderledes. En klog kollega sagde til mig: ”ingen er kommet frem i verden ved at være leverpostej” og hvor har hun ret!

thrillerLogo

Valentine’s day – eller…?

vday

Jeg overlevede d. 14. februar …. Det havde jeg nu også regnet med.
Er det bare mig eller er hypen omkring Valentines Day lidt overgearet?

Som single er der jo i sagens natur ikke den store fidus i sådan en dag, men selv i mine ikke-single år var VD ikke et tema.
Grundlæggende har jeg det lidt stramt med at overtage udenlandske mærkedage; jeg synes, vi skal værne om vores danske højtider, helligdage og værdier.

I bund og grund handler det også om at elske sig selv og andre 365 dage om året, og ikke bare en enkelt dag.

Jeg har en sjov oplevelse netop på Valentines Day, som I lige skal have.

Min søn og jeg tog på en forlænget weekend til Dublin for et par år siden.
Vi var rundt i byen i løbet af dagen og sidst på eftermiddagen landede vi i Temple Bar området, trætte i benene og tørstige.
På de forskellige pub’s var der liv og glade dage, en utrolig hyggelig stemning, levende musik og dejligt koldt øl.
Jeg havde tilfældigvis en rød kjole på og ingen af os havde skænket datoen en tanke; 14. februar ….
Vi kom i meget festligt lag og den sætning, min søn kom til at sige flest gange den aften og nat var: Oh no, it’s my mom 🙂 🙂

God dag derude, og husk at elske jer selv hver dag 🙂

En smuttur til Milano

toppic

I forrige weekend var T og jeg på weekendtur i Milano – min julegave til ham. I 2017 snakkede ham og jeg en del om at vi godt kunne tænke os at rejse noget mere i dette år. Tage nogle små ture i ny og næ fordi vi synes det giver helt vildt meget fornyet energi i hverdagen. Det er ligesom om at et par dages luftforandringer får sat gang i nye tanker og impulser og giver en lyst til at klø på med diverse ting. Vi har en del kørende.

Nok om det. Her er en lille guide til Milano.Read More »

Er det Folkeskolens opgave

at lære børnene at opføre sig ordentligt in real life og på nettet?
Dybest set, nej det er det sgu ikke! …. eller er det?

some
Billede fra pinterest

Er det ikke forældrenes pligt at opdrage egne børn, således at de behandler deres medmennesker ordentligt og respektfuldt?
Gu’ er det da så, hvis du spørger mig. Det er der så ikke nogen, der har gjort, så nu skriver jeg det. Dem der kender mig, ved nemlig godt, hvad min holdning er 🙂

Hvorfor farer jeg så i blækhuset; det gør jeg, fordi der på det seneste har været utrolig meget omtale i samtlige medier om de over 1000 unge mennesker, der har delt en video af en ung pige i en kompromitterende situation.
Hovedet på sømmet ramte i morges, da en ung pige på DR4 sagde, at de unge ikke ved, hvordan de skal gebærde sig, for de har ikke haft det på skoleskemaet. Hun foreslog derfor, at det skal indgå i seksualundervisningen i 6. kl.Read More »

…flytning

Udflytning, indflytning, fraflytning, omflytning …  Jeg er totalt lige glad med, hvad Regeringens nye plan kaldes. Men jeg er absolut ikke lige glad med, hvordan de berørte mennesker behandles. Jeg kender én af dem, der er ramt.

Det er en medarbejder, der siden sit 18. år har tjent Staten loyalt og pligtopfyldende i en sjælden grad. En leder, der altid går forrest, et panser med et kæmpe stort hjerte, der banker både for mennesker og arbejdsplads.

Ingen var naturligt nok forberedte, men man burde måske have troet, at dem der har taget beslutningen havde forberedt sig en anelse. Det er så ikke tilfældet. Der er hundredvis af spørgsmål, men ingen svar. Først nu skal man finde ud af al praktikken og det forventes at ske med loyal opbakning og involvering fra de mennesker, man har hevet tæppet væk under.

I bund og grund har jeg en generel liberal indstilling til livet og jeg synes egentlig, at det kan være forfriskende indimellem at ”ryste posen”. Derfor er dette indlæg heller ikke skrevet, fordi det nu har ramt en person tæt på mig.
Det er måden, det sker på, jeg opponerer imod. Det er den totale mangel på respekt for individet og den totale mangel på opbakning til de mennesker, der er ramt.

Det kan man simpelthen ikke være bekendt!

Udfordringen klaret!

Av, så blev det min tur til at blive lagt ned med feber og what not. Det var heldigvis ikke mere end et par dage og nu er jeg på benene igen og heldigvis for det! Tobias og jeg skal nemlig til Milano i weekenden. Vi rejser i morgen tidlig og vi glææææder os til lækker kaffe, dejlig pasta, sprød pizza og lidt lunere vejr.

I forrige indlæg fortalte jeg om en mulig foreliggende udfordring – nemlig pasning af min niece. Hendes forældre satte Maja af hos os en gang om eftermiddagen og drog så videre til fest. Min svigerinde havde advaret mig om at det godt kunne være hun nægtede at sove sin middagslur (for hun har vist en tendens til at gøre det modsatte af det man håber på/regner med). Og ganske rigtigt havde Tobias og jeg ikke gået meget mere en fem minutter med hende i klapvognen før hun begyndte at blive utilfreds og ville op at sidde. Så vi måtte opgive luren og gik bare en lille tur inden vi atter drog hjemad og lavede mad sammen.

IMG_2270

Read More »