At rejse alene – del 1

topfoto-600

Jeg elsker at rejse, simpelthen. Jeg har aldrig været meget langt væk som i Østen f.eks., men Europa og USA har jeg besøgt.

Ofte rejser jeg sammen med min søn eller datter, eller dem begge og deres hustru/kæreste, min søster eller mine veninder. Men jeg har også rejst alene og det vil jeg gerne fortælle om, for det er nemlig også en god oplevelse. Faktisk ser jeg kun én eneste ulempe ved at rejse alene; man har ingen at dele oplevelserne med undervejs eller bagefter. Det er også en stor ting, synes jeg, og jeg vil til hver en tid foretrække at rejse med en eller flere, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så fortvivl ikke, du kan få nogle virkelig fede oplevelser på egen hånd!

Det sværeste for mig første gang var egentlig ikke at træffe beslutningen og booke rejsen… Jeg havde naturligvis mange overvejelser; blev det ensomt, mærkeligt, kedeligt, hvad med måltiderne osv. osv. Men dér fik jeg ret hurtigt overbevist mig selv om, at hvis bare jeg virker interesseret i mine medmennesker, smiler og kigger dem i øjnene, så går det nok. Jeg er ret god i mit eget selskab, kan godt beskæftige mig selv, men jeg er også openminded og nysgerrig. Det hjælper jo lidt på det ….

Næh, det sværeste var – og er stadig – at gå alene ud af døren og hen til metroen og det er ikke anderledes, når jeg skal hjem igen. Det er en underlig følelse at sige farvel i lufthavnen til den(m), jeg har været på rejse med og tage alene hjem. De første gange var jeg faktisk rigtig ked af det, da der skulle tages afsked i lufthavnen, men det er jeg da kommet mig over nu 🙂

Jeg vil bare ikke lade mig begrænse, og jeg vil under ingen omstændigheder undvære at se andre lande, møde forskellige kulturer og nye mennesker.

Min første solo-rejse vakte rimelig stor overraskelse hos mine omgivelser, det gjorde de næste rejser også, men dog ikke i samme grad. Modigt og grænseoverskridende er de to ord, jeg har hørt flest gange. Jeg føler mig overhovedet ikke modig, men jeg medgiver, at det er grænseoverskridende, men det er jo fordi, at vi har en sterotyp opfattelse af, at alt skal foregå par- eller gruppevis som familie eller venner.

Hvis der er noget på denne jord, der kan stresse mig, så er det lufthavne. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kan blive helt ”himstregims” i en lufthavn. Så jeg tager en dyb indånding, orienterer mig til sidste detalje, kommer altid i god (meget god!) tid, køber en Starbucks latte og så falder roen som regel over mig 🙂

En god idé er at medbringe godt læsestof og musik til ørerne, så bestemmer man også selv, hvornår man vil være ”selskabelig”.

En anden god idé er at bruge den lokale bar, restaurant og købmand flittigt især i starten. Så oparbejder man credit og bliver ”kendt”.

En tredje god idé, som er den vigtigste og mit mantra, læg mobiltlf. i tasken og kig op (siger damen, der er dybt afhængig af sin mobilos og konstant jager wifi i udlandet, men lige her skal den bare gemmes væk :-))

Lærdommen er, at jeg kan, hvad jeg vil. Jeg kan faktisk meget, meget mere, end jeg troede. Det er ret fedt at erfare.

Jeg har været på 3 meget forskellige rejser alene:

Kulturel rundrejse i Tyrkiet
Solferie på Kreta
Storbyferie i London

Alle rejserne er meget bevidste valg og valgt ud fra min aktuelle livssituation, lyst og behov. De vil alle få deres eget indlæg, så stay tuned…

6 thoughts on “At rejse alene – del 1

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s