At rejse alene – del 2: Kulturel rundrejse i Tyrkiet

2017-10-03_16-38-25

Jeg blev skilt i 2009 og havde de første par år ikke mange penge at rutte med, men i starten af 2012 ramte rejsefeberen mig voldsomt, da jeg læste et indstik i Politiken om en kulturel rundrejse i Tyrkiet. Alt var planlagt; fly, hoteller, ture, forplejning osv. Ikke siden Folkeskolens 10. kl. havde jeg været på en ferie, der var planlagt af andre end mig selv, men her så jeg en mulighed for at komme afsted og møde nye mennesker. Jeg skulle ikke forholde mig til det praktiske, bare suge oplevelserne til mig og det var vigtige parametre på min første solorejse. I virkeligheden hader jeg faktisk ”programmerede” rejser, jeg planlægger altid selv mine ture, booker selv fly, overnatning, restauranter, seværdigheder osv. osv. via nettet.

Men afsted med mig til Tyrkiet!

Første aha-oplevelse fik jeg allerede i Kastrup Lufthavn, da jeg så aldersfordelingen blandt mine medrejsende 🙂 Udover mig som på det tidspunkt var 49 år, var der en lidt yngre mor med sin store teenagedatter, et nyforelsket par på min alder og resten var pensionister … Der var krykker, stokke og en enkelt rullestol. Jeg var ærlig talt ved at dø af grin indvendigt, men jeg må også efterfølgende konstatere, at livsmod og livslyst er alfa og omega. Og disse to egenskaber var der et overvæld af blandt mine medrejsende.

Ved ankomst til Tyrkiet blev vi fordelt i forskellige busser, som vi resten af ugen skulle transporteres rundt i, og det betød også at vi var de samme mennesker til frokost og middag. Vores bus havde en tyrkisk guide, Anil, som fra første blik kastede sin kærlighed på mig. Ved ikke, om det var det ”unge kød”, han forelskede sig i, men kors i r…. hvor blev det anstrengende!

Hellooooo Sunshine hørte jeg ham sige, hver eneste gang han så mig. Jeg blev inviteret ud på middag, som jeg afslog, jeg blev tilbudt en pels, hvis jeg ville være kæreste med ham, hvilket jeg dog pænt afslog, han ringede til mit værelse, når vi gik fra restauranten og i det hele taget var han en ’pain-in-the-ass’.

Når det så er sagt, så havde jeg en dejlig tur og jeg mødte nogle utrolig søde mennesker.

Turen var en kombination af by, strand, bjerge og kultur. En virkelig spændende oplevelse, men det var også en tur der betød, at jeg ikke har lyst til at tage tilbage til Tyrkiet. Ikke kun pga. guiden, men tjenere og hotelpersonale var også temmelig nærgående og kom med ”tilbud”, og det var umuligt at gå i fred på gaden. Det er altså bare ikke noget for mig.

Alt i alt dog en ferie, jeg ikke vil være foruden. Det var min ”jomfru-solo-rejse” og det var virkelig grænseoverskridende. Alene det at tage alene hjemmefra med kufferten, stå alene v check-in-skranken i Kastrup og være ”alene” i lufthavnen var lidt skræmmende. Men det var startskuddet til en fandens masse fede oplevelser efterfølgende og de er fortsat igennem årene.

4 thoughts on “At rejse alene – del 2: Kulturel rundrejse i Tyrkiet

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s