Kærligheden som single i en moden alder

Kærlighed2

Umiddelbar refleksion over overskriften: ikke nemt …
I hvert fald ikke hvis man, som jeg (og sikkert de fleste andre single kvinder), ønsker sig en selvstændig, moden, kvalitetsbevidst mand med styr på job, økonomi, bolig, børn og ekskone(r).

Jeg har ikke lyst til eller behov for at have en mand siddende i sofaen hver aften. Jeg kan sagtens holde mig selv i gang.

Nu skal det her jo ikke lyde som en kontaktannonce, men hvor pokker er de mænd henne? Hvorfor vil de mænd, jeg møder, gerne have en elskerinde, men ikke en kæreste? Min frihedstrang er stor, og deres er åbenbart ikke mindre …

Så hvad gør man?  – jeg ved i hvert fald, hvad jeg ikke gør mere af, nemlig netdating. Prøvede efter gode råd og lidt pres fra et par veninder at oprette en profil på et datingsite og på Tinder. Noget mere overfladisk og upersonligt skal man nok lede længe efter. Håber ikke, at jeg træder alt for mange over tæerne her, og jeg ved også godt, at det rent faktisk lykkes for nogle, men det er bare ikke mit game.

Jeg værdsætter det personlige møde meget højt. Mødet, hvor du med det samme kan se, om smilet når helt op i hans øjne, om han som det første laver elevatorblikket, om han kan svare nogenlunde kvikt fra sig og om han er velsoigneret og ikke tager i byen i sandaler og i hawaiiskjorte J Sagt med et smil.
Egentlig forventede jeg nok lidt, at ved at skrive sammen med en og derefter møde ham, ville det være det samme. Men det virker ikke for mig, må jeg erkende.

Hvor møder man så de mænd? Det er svært. Lad mig bare være helt ærlig. Det er skide hamrende svært. Især når man ikke selv ligner en fotomodel, har flere år på betrækket og er en str. plussize.
De findes, og jeg har da også mødt nogle rigtig søde, meget interessante og lækre eksemplarer af racen. Men jeg har mødt dem, når jeg var i byen og havde en glad aften. Fælles for dem er, at jeg har følt en umiddelbar connection, som med tiden har udviklet sig til varme følelser, forelskelse og kærlighed. Det har givet mig dejlige og langvarige forhold.

Men når man så ikke er enig om, at man skal være kærester, kan mindre så gøre det? Ja, for mit vedkommende kan det godt, for hvem har besluttet, at et fast kæresteforhold med familiebesøg og parmiddage er det rigtige? Jeg har ikke, for jeg har fundet ud af, at jeg sagtens kan have et varmt og berigende forhold til en lækker mand uden at være ”rigtige” kærester, og samtidig kan jeg gøre nøjagtig, hvad jeg har lyst til sammen med mine unger, familie og veninder.

Jeg siger ikke, at det hele er fryd og gammen, for det er løgn, især når man har mødt en dejlig mand, man faktisk gerne vil have for sig selv, men som ikke har lyst til at indgå i en fasttømret relation. Går jeg så på kompromis med mine ønsker? Ja, det gør jeg og det står jeg ved. Men set fra den meget positive vinkel så får jeg faktisk kun alt det bedste; hyggeligt samvær, givende samtaler og god sex. Jeg undgår opslidende diskussioner om børn, vasketøj og rengøring.

Indimellem bliver mit hjerte alligevel trist; når jeg så gerne vil, og han ikke vil, men så har jeg nogle kærlige veninder, der giver mig et skub på bagperronen.

Jeg lever godt med det og vigtigst: jeg føler ikke, at jeg må nøjes. Vi giver og modtager begge to og jeg kan til hver en tid trække mig, hvis jeg ikke længere har mig selv med i det.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s