Biografer, lyde og ildebrand

tumblr_nkc2ih1QB61qhp92fo3_500

Jeg har et had-kærligheds forhold til biografer.

 

På den ene side er der ikke noget hyggeligere end at sidde i mørket og blive opslugt af det der foregår på den store, brede skærm. Den høje lyd der pumper ud af højtalerne. De saltede popcorn. Den brusende og forfriskende sodavand. Den, ofte, medrivende historie der udspiller sig for øjnene af mig.

 

På den anden side så sidder der bare altid en person (bedre kendt som ”en klaphat”) enten ved siden af eller bagved mig som ikke kan kontrollere deres lydniveau. Jeg snakker i særdeleshed om typen, der tygger popcorn med åben mund. Typen, der snapper under filmen. Eller venindeparret som ikke har set hinanden i et stykke tid og derfor lige skal vende verdenssituationen.

 

Indrømmet, jeg er ekstremt lydsensitiv og ellers forholdsvis normale lyde kan bringe mit pis i kog. Jeg har haft det sådan lige så længe jeg kan huske. Det er kun for nyligt jeg har fundet ud af at der faktisk er flere, der har det sådan. Da jeg var mindre troede jeg at der var noget uforbeholdent galt med mig. Så opdagede jeg ”misofoni”. Har I hørt om det?

 

Misofoni betyder ”had for lyde” og giver sig til udtryk ved en automatisk fysisk reaktion på specifikke lyde skabt af andre mennesker. En lille rødgløden dæmon kryber frem i min mave når andre mennesker trækker vejret højlydt i nærheden af mig fx. Og så skal jeg tage nogle seriøse dybe (lydløse) indåndinger for ikke at bryde i brand.

 

 Nå, nok om det. Jeg er en sucker for film – er der nogen der kan anbefale en jeg skal se? 😀

3 thoughts on “Biografer, lyde og ildebrand

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s