Min kolonihave: købet, istandsættelsen og indretningen

top

I 2011 flyttede jeg fra rækkehus m. have på Vestegnen til lejlighed på Frederiksberg. På alle måder en af mit livs bedste beslutninger og jeg nyder den dag i dag at komme hjem til min dejlige lejlighed.

Jeg var også vildt glad for at slippe for græsslåning, hækkeklipning, ligge med r…. i vejret og luge ukrudt osv. osv.

En rigtig byboer blev jeg 🙂 Når jeg trængte til luft, gik jeg ned i parken med et krus kaffe og avisen eller – allerhelst – på udendørs café. Hvor utroligt det end lyder, så begyndte savnet af frisk luft og græs dog langsomt at melde sig og da jeg på 2 generalforsamlinger i træk blev blæst ned af stolen med et ”det har vi prøvet før!” på min fromme forespørgsel omkring altan, vækkedes en gammel drøm om et kolonihavehus i mit baghoved.

Mens jeg var gift, talte vi meget om at flytte i lejlighed, når børnene var rejst hjemmefra, og så have en kolonihave at bo i fra forår til efterår.

Ved nærmere eftertanke var det nok mest mig, der talte om det, fordi jeg synes, det er en total fed kombi; storbyen med alle dens muligheder og tilbud kontra kolonihaven med dens ro og tid til fordybelse.

I det tidlige forår i 2016 begyndte jeg at undersøge mulighederne ud fra følgende kriterier, uprioriteret

  1. Tæt på arbejdsplads og Frederiksberg
  2. Jeg ved, at jeg vil gå død, hvis jeg skal køre meget længere end 20 min.!
  3. ”Rigtig” kolonihave og ikke et fint sommerhus
  4. Økonomi
  5. En haveforening med få medlemmer/huse
  6. En overkommelig istandsættelse
  7. En overkommelig have

Jeg fandt kun et par haveforeninger og besluttede mig for at blive skrevet op til en enkelt af dem. Med en forventning om, at der ville gå en del år, før jeg fik tilbudt noget, lykkedes det mig at glemme alt om det 🙂

Primo maj 2017 får jeg så en mail fra et ungt par med 2 små børn, der vil sælge deres kolonihave for at flytte i hus, og det skulle går stærkt – og det gjorde det …  Holy shit! I løbet af 2 uger var alt på plads og pr. 1. juni 2017 var jeg ejer af et lille kolonihavehus på ca. 40 m2 placeret på haveforeningens største grund på 700 m2!

Hvordan træffer man dog sådan en hurtig beslutning, når man, som jeg, ankommer til en have, der er fuldstændig tilgroet, græsset når knæene, der ligger legetøj m.v. spredt ud i hele haven, der er møgbeskidt og rodet i hele huset (termokanden og kopperne står endnu på bordet fra de tog hjem sidste efterår)? Der er lagt vand ind (og opsat en varmtvandsbeholder) i huset, men der er ikke bad og træk og slip. Toilettet er et campingtoilet, som befinder sig i et drivhus på grunden.

Jo altså, jeg kunne simpelthen mærke det i min mave; dét her, det føles godt 🙂 Og så er det nr. 5 og 5 er mit lykketal og min fødselsdag; det er meant to be 🙂

Haven, da jeg så den første gang

Jeg har købt det alene, men jeg er ikke alene om det. Med hjælp fra min kærlige familie, søde venner og veninder og kolleger kom der faktisk hurtigt styr på haven, ryddet op, malet gulv, vægge og lofter, syet gardiner, fældet træ, kørt på genbrugspladsen m.m.m.

ALT indmad blev simpelthen smidt ud, undtagen en gammel lænestol, som var lige ved at blive ofret, men som jeg gudskelov gav en chance. Det er yndlingsstolen i dag 🙂

Der var slidte trægulve, gamle gulvtæpper, møbler, legetøj m.m. efterladt indenfor; alt blev skrællet ud

Det er et stort arbejde, men alt behøver ikke blive lavet day one. Og det er ret epokegørende for mig, der som type er forholdsvis utålmodig og helst vil have alt snorlige.

Der gik omkring 2 uger/weekender, så var jeg klar til det sjove; indretningen!
”Toilettet” – blev brugt som opbevaringsplads. Udsmidning, oprydning og knofedt kommer man langt med

Jeg har købt brugt og lidt nyt, har fundet gode ting på mit loft, som jeg helt havde glemt eksistensen af, har fået fine ting af venner og kolleger.

Der mangler stadig meget, der er mange projekter til de kommende år. Et udebad står øverst på ønskelisten. Indtil det er etableret, bader jeg på min arbejdsplads, når jeg sover i kolo. Det fungerer fint.

Jeg ved godt, at jeg ikke kan få det hele på én gang og det er også fint. Hele min opsparing er brugt på købet, som jeg betragter som en investering i livet. Roen falder fuldstændig over mig, når jeg er i ”kolo”, jeg kommer ned i gear og får koblet fra en ellers hektisk hverdag.

Min drøm om at få et uformelt samlingssted for alle omkring mig er blevet opfyldt. ”Kolo” ligger nærmest perfekt i midten for alle, og folk kommer dumpende eller vi aftaler hurtigt en sammenkomst.

Selvom der har været meget arbejde henover sommeren, så har vi hygget, grillet, drukket god vin og haft det skide sjovt. Få og flere, på kryds og tværs. Jeg elsker det!

Kom meget, meget gerne med gode ideer og forslag. Jeg er jo helt ny og amatør på området.

Haven, som den ser ud nu. Det kæmpe store træ skyggede, så det måtte lade livet til fordel for lys og sol

Læring: man kan, hvad man vil og man kan også gøre det selv 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s