Tanker om børn, fritidsinteresser og opdragelse

Jeg undrer mig … Hvordan kan det være, at mange forældre af i dag ikke føler, de har tid til at være sig selv, være familie, lave mad, deltage i foreningslivet osv. osv.

Hvad er det, der har forandret sig så voldsomt, siden jeg selv havde små børn?

Er det egne forventninger om det perfekte liv, glansbilledet? Er det øget arbejdsbyrde? Er det fordi, de unge ikke ønsker at give afkald på egne interesser?

Jeg ved det ikke, men jeg ved, hvad jeg selv gjorde, da mine børn blev født for hhv. 30 og 25 år siden. Jeg satte groft sagt og helt unuanceret mit eget fritidsliv på ’stand by’ og jeg fortryder ikke et eneste sekund!

Det har bragt mig så mange dejlige og sjove oplevelser sammen med mine unger, og deres venner/veninder, og givet mig et utroligt tæt forhold til dem begge.

De var begge ret aktive … I flæng kan jeg nævne:

Svømning
Fodbold
Håndbold
Kor
Badminton
Trommer
Musical

Dertil er begge sociale individer, så der var også tid til leg, lektier samt fælles- og venskaber, der skulle plejes.

Deres far og jeg fulgte dem tæt; han var fodboldtræner i mange år og vi var aktive i fodboldklubben til stævner og på rejser.

Jeg var med i bestyrelsen i vuggestuen, børnehaven og skolen. Det gav, i hvert fald dengang, et rigtig godt indblik i børnenes dagligdag og der var en vis medbestemmelse og lydhørhed. Måske har det ændret sig?

Når min datter så gerne ville gå både til svømning og kor, og det var på samme dag med 1 times mellemrum, så besluttede vi, at aftensmaden for hende og jeg denne dag skulle være ”picnic”. Når det var godt vejr, hyggede vi på en bænk med vores medbragte mad og drikke, når det var koldt og vådt havde vi ”hule” i bilen. Det var skønne stunder og uden nogen som helst form for stress.

Når en af dem skulle til fodbold, kamp eller weekendstævne, på et eller andet vindblæst stadion i sne, regn eller sol, så pakkede hele familien bilen med kaffe, varm chokolade, hjemmebag og madpakker og havde en forrygende tid sammen og sammen med de øvrige spillere og deres forældre.

Begge unger har altid fulgt og bakket hinanden op. Det har også givet de to et særligt tæt forhold og den dag i dag, finder de på at tage til koncert, stand up osv. sammen.

Pengene var små, da børnene var mindre, men én ting prioriterede vi benhårdt i en periode på 6 år; rengøringshjælp 2 gange om måneden. Når vi var så meget på farten, blev det for surt og skabte gnidninger.

En anden sandhed er, at hjemmebagningen ikke altid var fra bunden. Jeg kunne hurtigt lave en lækker chokoladekage i bradepanden ved hjælp af en pose færdigblandet halløj. Jeg smed bare nogle stykker chokolade ned i dejen, så fik den lige et ekstra pift 🙂

Og så lige det ikke uvæsentlige faktum, at når vi var så meget sammen om deres interesser, så måtte ungerne også bidrage til familien; de smurte i en tidlig alder selv deres madpakker, de tømte opvaskemaskinen, de hjalp med rengøringen, de hængte vasketøj op, de hjalp i haven osv. osv. Indimellem var det jo ikke point, man fik ind på goodwillkontoen, men i dag er de nogle meget hjælpsomme, opmærksomme og sociale voksne mennesker 🙂

Meget kan jo planlægges på forhånd, og jeg har det sorte bælte i planlægning. Det hjælper en del. Men det hjælper også at holde sig i gang. Og prioritere. Jeg har altid haft fuldtidsarbejde, et til tider krævende arbejde, men et arbejde jeg elsker og som jeg derfor også har ydet ekstra for. Det har også krævet planlægning.

Men når man vælger at sætte børn i verden, vælger man også at have mindre tid til andre ting. Der er jo kun 24 timer i døgnet, og de skal udnyttes bedst muligt.

For mig er bedst muligt, den dag i dag, at være sammen med mine børn. De holder mig i gang, de holder mig yngre, de opdaterer mig, de udfordrer mig, de skubber til mig, de holder ubetinget af mig som den jeg er. Det ved jeg og det gør mig glad og tryg.

Jeg har forsøgt at give dem en tryg og kærlig opvækst med faste rammer. Ja, faste rammer. Jeg er gammeldags og konservativ på dette punkt og jeg har meget sjældent givet efter. Måske kan mine børnebørn rokke på det :-), men mine børn kunne ikke.

At andre måtte ditten og datten, det prellede fuldstændig af på mig som vand på en gås. Der er blevet kigget på mig med himmelvendte øjne på forældremøder, jeg har også haft diskussioner med ungerne igennem årene, men jeg har som oftest stået fast på udgangspunktet og så har jeg løsnet og givet slip lidt efter lidt. Faktisk har jeg været ret god til at give slip på dem, siger de nu. Det er jo fedt at få at vide.

Jeg er på ingen måde at betragte som en curlingforældre. De har selv måtte tage deres kampe og nederlag, men jeg og deres far har altid bakket op og været der. Uanset, at de havde lavet noget dumt. Lige der er opbakning og retning endnu mere vigtig.

Jeg har også altid startet bilen og bragt og hentet på alle tider af døgnet. De har aldrig udnyttet det, og det har givet mig et rigtig godt indblik i, hvad de har lavet, hvem deres venner er osv. Det er nok ikke for ingenting, at jeg indimellem bliver kaldt PET – jeg ved ret mange ting, eller også skal jeg nok finde ud af det, ha ha.

Så kære forældre/kommende forældre; I forhold til at miste en times fitness, et maratonløb, en shoppetur med veninden, cafébesøg, lidt nattesøvn osv. osv., så  er tiden med vores børn så uendelig meget mere vigtig.

Min erfaring er, at investeringen i mine børn, blev en investering for livet med et relativt højt afkast!

One thought on “Tanker om børn, fritidsinteresser og opdragelse

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s