Jul jul jul

Ligesom de fleste andre har jeg travlt i december. Mega travlt. Både på job og privat.
Men jeg forsøger også at stoppe op og nyde dagene.

December og jul er også traditioner og dem har vi en del af i min familie. Både gamle og nye.

En ny tradition er, at vi i fællesskab fælder vores juletræ på et gods, kører i hestevogn og julehygger i en gammel lade m. julemand, godteposer, gløgg og æbleskiver. Det er så hyggeligt og i år var det noget særligt, fordi Maja, mit dejlige barnebarn, var med for første gang. Jeg håber, at vi holder fast i denne tradition ikke mindst til glæde for Maja og hendes fremtidige søskende, fætre og kusiner.

Jeg har juletræ, når julen holdes hos mig. Når det så er min tur, samles børn og svigerbørn og vi pynter juletræet i fællesskab, hvorefter vi hygger med mad og drikke. Hver gang vækker det søde minder, når børnene tager julepynten frem. Vi har gammelt, nyt, hjemmelavet, specielt fremstillet og fra udlandet. Der er ingen farvekode, det er lutter søde minder, der hænger på træet.

Jeg har været så privilegeret at holde jul med min søster i hele vores levetid med undtagelse af én enkelt jul som 18 årig. Det er trods alt noget i vores alder 🙂
Jeg har heller aldrig holdt jul uden mine unger, men i år skulle det have været uden min søn for første gang i hans 30 årige levetid. Tror sgu ærlig talt, at han havde det lige så stramt som hans mor …
Jeg har jo længe vidst, at på et eller andet tidspunkt skal mine børn holde jul med deres egen familie og/eller svigerfamilie, men det var nu alligevel en mærkelig følelse.
Nu bliver vi så alligevel samlet, fordi der desværre er et dødsfald i min svigerdatters familie, som har ændret deres planer. Så selvom jeg naturligvis glæder mig over at skulle være sammen med min søn, svigerdatter og barnebarn, er det jo på en trist baggrund.
Jeg må også være ærlig; jeg ville allerhelst selv holde julen, når Maja skal holde jul med farmor. Ikke noget surmuleri her, vi tager det som det kommer og det vigtigste er jo trods alt, at alle har en dejlig jul.

En gammel tradition er, at jeg laver konfektbrød og det gør jeg naturligvis også i år. Jeg har købt ind til det, men jeg aner ikke, hvornår jeg får bakset det på plads. Det skal være snart, det skal jo nå at ”sætte” sig.

Hvordan nåede jeg egentlig det hele dengang, børnene var små og vi drønede rundt til julearrangementer i vuggestue, børnehave, skole, diverse sportsklubber m.m.? Jeg ved det ikke, men jeg nåede det og det gør jeg også i år 🙂

Mangler kun at pakke en enkelt julegave ind, så er det på plads.
Stegen til juleaften er købt og venter blot på ovnen.
Min søn er ved at finde ud af, i hvilken kirke vi skal til julegudstjeneste i år. Det skifter nemlig, så vi har set en hel del efterhånden.
Indkøbene til julefrokosten 2. juledag er påbegyndt.

I morgen er sidste arbejdsdag i 2017! Glæder mig til nogle dejlige fridage sammen med min skønne familie.

Glædelig Jul til alle jer

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s