Vores nytårsplaner

nytår-600

Nytårsaften …. – i min optik den mest opreklamerede dag på hele året. Den aften hvor alle skal have det sjovt og feste til den lyse morgen. Og samtidig den aften der meget ofte bliver en skuffelse. Min erfaring siger mig, at det sidste gælder såvel ung som gammel.

I mine yngre dage holdt min eksmand og jeg nytårsaften med gode venner. Det var festligt og blev også lidt for festligt ift., at der også var børn med, så vi startede vores egen tradition. Da de var små, var det sammen med mine forældre. Børnene var i fokus, maden var udsøgt, det var stille og roligt og fantastisk hyggeligt. Da børnene blev ældre fejrede vi nytårsaften sammen med dem hjemme hos os selv, så de kunne mødes med deres venner senere. Vi lavede stadig en udsøgt middag, alle havde hver en opgave og vi havde nogle skønne nytårsaftener i mange år.

Da jeg blev skilt, fandt jeg ind i et single netværk. Nytårsaften og single kan være en svær cocktail at få ned, men jeg mødte nogle skønne mennesker og i 2 år valgte jeg at holde nytårsaften i privat regi med en gruppe mennesker, som jeg ikke kendte på forhånd. Jeg meldte mig som ”hjælper” og på den måde var jeg en del af ”crewet” fra start. Det var smadder skægt og det har givet mig nogle dejlige venskaber, som stadig består.

De seneste år har jeg så været til nogle gevaldig store nytårsaftener i København, med venner, veninder og vennepar. Fælles for disse var, at vi startede med lækker middag i privat regi og tog så til fest. Læringen for mig er, at de store fester ikke er noget for mig.

Så tidligt i 2017 besluttede jeg mig for, at jeg ville prøve at fejre nytår i udlandet. Jeg lejede en kæmpestor, lækker lejlighed i Lissabon og spurgte min søster, svoger, nevø, børn og svigerbørn, om de havde lyst til at tage med. Med undtagelse af min nevø, som allerede havde lagt festlige planer, var alle sørme klar.
Vi drager således til Lissabon imorgen, 7 voksne og lille Maja. Jeg glæder mig helt vildt!

Alle er indstillede på hygge og samvær. Nytårsaften bliver formentlig fejret i lejligheden med god mad og vino, og så kan jeg da godt forestille mig, at den ældre generation tilbyder at holde øje med Maja, hvis den yngre generation vil ud i det portugisiske natteliv 🙂

Godt nytår!

One thought on “Vores nytårsplaner

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s