Nyklippet

Jeg har før skrevet om mit hår og nu kan jeg fortælle, at der er sket nyt.

I oktober 2013 var jeg sidst til frisør indtil i går.
Jeg er naturligvis ikke bange for saksen, jeg havde bare ikke en særlig god oplevelse dengang og efterhånden havde jeg overbevist mig selv om, at jeg ikke behøvede at blive klippet:

  1. der er alligevel ingen, der kan se, at det bliver klippet
  2. det er skide dyrt
  3. det krøller alligevel op, så det er lige meget, at det når til midt på ryggen, når det er vådt
  4. jeg vil hellere bruge pengene på gode og lækre hårprodukter

Men så fik jeg flere gange anbefalet en frisør på Frederiksberg, så i sidste uge besluttede jeg mig for at køre forbi salonen og høre, hvad hun havde af forslag.
Jeg blev modtaget med et stort smil og imødekommenhed, selvom jeg forstyrrede midt i en behandling. Jeg fik på stedet råd og vejledning og jeg endte med at booke en tid.
Jeg gik ud af døren med bemærkningen: nøj, hvor jeg glæder mig til at få lov til at arbejde med dine skønne krøller.

Spændt mødte jeg op til aftalt tid og så begyndte frisøren ellers at undersøge mit hår, krølle for krølle. Ingen vask, for som hun ganske rigtigt sagde: “klipningen kan ikke styres, fordi det krøller så meget, når det er tørt”.
Spidserne blev studset og hver enkelt krølle blev skilt en efter en, nogle blev klippet i etager, andre ikke. I 1½ time blev jeg klippet uafbrudt. Aldrig har jeg mødt en frisør med så stor passion for sit fag, grundig og opsat på at gøre et godt stykke arbejde.

Jeg gik derfra med et kæmpe smil på læberne, men også med tanken: øøøh, hvordan skal jeg gøre i morgen tidlig …
Det er nu lykkedes meget godt, men jeg skal lige øve mig lidt.

PS – jeg har lige købt en masse vanvittig lækre hårprodukter, for det fortjener min nye frits sgu 🙂

førogefter

One thought on “Nyklippet

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s