Hvem er vi

billeder-600

 

 

 

 

 

Den meget korte version er; vi er mor og datter.

Men vi er også meget andet. Vi er hinandens fortrolige på en række områder, vi er på andre områder veninder, vi er hinandens rigtige gode rejsefæller, vi er sparringspartnere og meget mere. Vi har et rigtig tæt og kærligt forhold.

Men først og fremmest er vi MOR OG DATTER, og det er vigtigt at holde fast i, der skal jo være balance i tingene.

Pernille

Pernille er årgang 1962, mor til Cecilie og hendes storebror, der er 5 år ældre.

Single, bor i lejlighed på Frederiksberg og kolonihave i Brøndby.

Er særdeles eventyrlysten, optimistisk og positiv af sind. Utålmodig, hjælpsom og opmærksom.

Har holdninger og står ved dem, er på nogle områder ganske traditionel og konservativ, men også impulsiv og ikke bange for at prøve nyt.

Jeg har en bred vifte af interesser; fodbold, som jeg selv har dyrket i mange år, koncerter, festivaller, teater, shopping, design, arkitektur.

Er lidt af en fest-original; elsker at danse, gå i byen, møde nye mennesker.

Jeg henter min energi i samværet med mennesker.

Har en uopfyldt drøm om at blive journalist; bloggen er ikke en erstatning, men en vej til at få opfyldt min drøm.

Cecilie

Cecilie er årgang 1992, bosiddende på Nørrebro og kæreste med Tobias.

Sætter pris på de gode ting i livet; rejser, koncerter, vin, tasker, sko, champagne.

Jeg er en drømmer og en tænker – på godt og ondt.

Jeg elsker velformulerede skriblerier og får det svært slemt ved nutids-r- og stavefejl. Til gengæld sætter jeg kommaer som det passer mig og ordsprog, metaforer og andet ordlir har jeg heller ingen problemer med at blande.

Jeg har mange jern i ilden og kan godt lide at have travlt – specielt hvis jeg kan ordne det fra komforten af mit eget hjem.

Jeg er uddannet Kommunikations Designer fra KEA og arbejder med kommunikation/marketing hos Georg Jensen.

Og så har jeg umanerlig svært ved ikke at købe nye sneakers hele tiden.

Vi kan kontaktes på e-mail INFO@NYSOGNUANCER.DK