Berlin – del 2

berlin2-600

Vi havde en forrygende hyggelig weekend i Berlin; julemarkeder, shopping, hygge, spa, god mad. Intet at klage over 🙂
Sikkerheden var i top; ja, politiet var mere synligt og der var placeret mange store betonklodser rundt omkring julemarkederne, men det var nu ikke noget, der ødelagde den gode stemning.
Hvis der er noget tyskerne kan, så er det at lave god stemning på julemarkederne. Gendarmenmarkt er min helt klare favorit.
Der er en rolig og afslappet stemning, levende hyggemusik på scenen.
Jeg husker med glæde tilbage til 2012, hvor jeg var i Berlin med min søn, far og søster og jeg hørte Michael Bublé på Gendarmenmarkt. Det var en speciel oplevelse.

Og så er det, at jeg i mit stille sind tænker, hvorfor det er, at Berlin alligevel aldrig rigtig bliver ”min” by?
Der er mange spændende områder, arkitektur, bygninger osv. Noget, jeg sætter stor pris på.
Menneskerne er også venlige, dog ikke vældigt imødekommende, men de er ikke afvisende.
Der er rimelig stor afstand imellem det, ”man” gerne vil/skal se, og det er nok en af grundende til, at Berlin aldrig bliver min favorit.
Man skal virkelig tænke sig godt om og planlægge sin rute. Og for mig, der elsker pludselig at fravige ruten og dreje omkring hjørnet, bliver det en udfordring i Berlin.

Men lur mig, om jeg ikke giver byen en chance til. Næste gang skal det dog være forår, så jeg får nogle flere lyse timer i Berlin 🙂

Decemberbarn

2017-12-07_15-22-46

Jeg har lige løbet rundt om endnu et halvrundt hjørne; der røg et år mere på betrækket i går, så nu er jeg oppe på 55 af slagsen.
Gudskelov, tror jeg nok, føler jeg mig ikke en smule ældre, faktisk føler jeg mig slet ikke hverken ældre eller gammel.
Dagen blev gjort fantastisk af dejlige kolleger og aftenen kanon hyggelig af mine unger, svigerbørn og barnebarn.
Masser af hilsner på alle medier, knus, kram, videoer og sange. Gaver valgt med både omhu og omtanke.
Hvert eneste år fyldes jeg med glæde og taknemmelighed over al den kærlighed og opmærksom, jeg får på min fødselsdag.

Men altså, fødselsdag i december kan bare være en anelse op ad bakke.Read More »

Julemarked i Berlin – here we come!

Indrømmet, jeg er ikke den store julenørd; jeg har ikke kalenderlys eller juledekoration, jeg pynter meget begrænset op, jeg gider ikke glitter og guirlander.Juletræ har jeg, når juleaften holdes hos mig, min gamle nisse kommer altid frem, en enkel adventskrans bliver det også til og så en bakke m. lidt lys, blomster, guf, god rom og portvin. Så spiller det for mig i december.

Men der er én ting jeg virkelig godt gider; JULEMARKED i TYSKLAND 🙂

Det er super hyggeligt og der er en dejlig afslappet stemning; Glühwein und Delikatessen, Bratwürst und Bier. Så kører det. Jeg har været flere gange i Berlin, Rostock, Lübeck og Hamborg og på fredag går turen igen til Berlin.En kær veninde og jeg skal på julemarkeder, shoppe, på sightseeing og ikke mindst spa-hotel. 3 dages forkælelse og behøver jeg at nævne, at vi fortjener det :-)!

Men, jeg er lidt spændt på julemarkederne, må jeg indrømme. Hvordan er sikkerheden i år, er politiet mon mere synligt i gader og stræder? Har gjort mig lidt tanker, men ikke nævnt noget overfor min veninde, for det er hendes første tur til Berlin, første gang hun skal opleve Gendarmenmarkt, Spandau, Alexanderplatz m.v. og ingen skal have lov til at ødelægge hendes glæde og forventninger. Jeg vil nok være lidt mere opmærksom end tidligere, men jeg vil nyde og opleve og det skal nogle få fjolser ikke have lov at ændre på.

Mit hår – en saga for sig

Mit hår er simpelthen vildt! Jeg nævner det absolut ikke for at blære mig, men det er altså lidt vildt.
Jeg har krøller – sådan lidt ”den-hvide-neger-agtigt” (måske ikke politisk korrekt).
I mange, mange år var jeg helt kortklippet, men for omkring 15 år siden lod jeg det bare vokse ud og nu er det nærmest blevet min signatur.
Jeg får ofte komplimenter fra fremmede, og jeg står aldrig foran nogle til en koncert, danseaften eller lignende uden, at der er flere, der hiver i en krølle og når jeg vender mig om, er kommetaren som regel: ”undskyld, men jeg blev bare nødt til at hive i den”.

Når det er vådt og redt ud, går det næsten ned til midt på ryggen. Når det er tørt, krøller det op.
Det har ikke altid været nemt og det er stadig ikke nemt.Read More »

Form og figur: om at være plussize

Voluptious lady 50x70

Alle, der kender eller har set mig, ved, at jeg aldrig har haft modelmål –i hvert fald indtil det blev ”moderne” at være plussize …

Jeg vejede 1780 g ved fødslen, men jeg kom hurtigt efter det! Lige så længe jeg kan huske tilbage og på alle billeder af mig som helt lille, har jeg haft nogle solide bundgarnspæle og en veludviklet omkreds.
Som ung dyrkede jeg enormt meget sport; spillede fodbold 5 gange om ugen på forholdsvist højt niveau. I folkeskolen havde jeg aldrig menstruation i ugevis eller glemt håndklædet, jeg elskede sport og ville ikke gå glip af en gymnastik- eller svømmetime.
Men det til trods har jeg alligevel altid været en stor pige.

Drillet eller mobbet er jeg gudskelov aldrig blevet, men det har da ikke været lige sjovt altid.
Jeg har været på et utal af forskellige slankekure i mit liv, for jeg ville jo gerne være slankere og også kunne købe det pæne og smarte tøj, ligesom ”alle de andre”.

Slanke-tyranniet lagde jeg først på hylden i en alder af 47 år! Men hvilken befrielse 🙂Read More »

Babysitning – del 2

IMG_2534 (003)

Alt klappede, Farmor er også et hit 🙂

Så kort kan Majas første nat væk fra mor og far beskrives.

Ikke een eneste tåre blev der fældet, ingen surmuleri. Der var lutter smil og glad pludren på programmet.

Uroen var et kæmpehit. Den blev ikke tændt ved sengetid, da jeg ville gemme den som et es i ærmet, hvis frøkenen blev utilfreds. Den var til gengæld et uvurderligt scoop, da Maja vågnede kl. 0608 søndag morgen. Farmor skulle lige komme til hægterne, inden der skulle koges grød og brygges kaffe, så vi lå sammen og kiggede på herligheden.

”Tårnet” som Maja sidder og leger med på billedet var også en stor succes. Så stor, at hun måtte have den med sig hjem. Det er jo trods alt også der, hun opholder sig mest og så har jeg en oplagt mulighed for at købe en ny sag til næste gang. For der bliver mange næste gange, det er jeg helt overbevist om 🙂

Både uro og ”tårn” har jeg i øvrigt købt på www.coop.dk  Samme sted har jeg købt autostol, weekendseng, madras og cykelstol. Det er god kvalitet, nem levering og så kan jeg bruge mine opsparede points, når jeg køber varer.

Nu går overvejelserne på en god paraplyklapvogn/rejseklapvogn. Er der nogle, der kan rådgive her?

Maja og jeg skal nemlig fejre nytår sammen i Lissabon. Bevares, hendes forældre skal også med. Det skal hendes gudmor og flere andre familiemedlemmer også, men det er jo ligesom ingenting i sammenligning …

Børnebørn er livets dessert 🙂

Babysitning og en roterende uro

Untitled-1-600

Milde Moses, i aften skal farmor passe Maja incl. overnatning, hvilket er første gang i barnets 8 måneder lange liv … Er farmor spændt? JA!

Maja er nemlig en bestemt ung dame, en anelse far-syg og særdeles mor-syg. Gudskelov er hun også farmor-syg, men det er nok mest, når hendes forældre også befinder sig i rummet 🙂

Alle sejl er derfor sat til: ny weekendseng er købt, ekstra madras, så prinsessen ligger perfekt og som et ekstra es i ærmet har farmor nu købt en uro til sengen.

Det har taget sådan ca. 2 aftener at samle den ….. måtte opgive halvvejs, da jeg ikke liiiige havde den rigtige stjerneskruetrækker til de sindssyg små skruer, der skulle skrues i!

Men nu roterer den lystigt og kan både spille musik og fuglefløjt samt kaste skygger på væg og loft. Og nu kommer clou’et: der er fjernbetjening, så jeg ikke risikerer at vække vidunderet, når hun – forhåbentlig – er faldet i søvn.

Py ha, jeg er spændt 🙂