Passion: om at træde uden for kassen

Minimalist  interior design,green living room , 3d render

Passion. Et ord der oftere og oftere dukker op i mit hoved. Den er svær at sætte i bås, måle og veje, men ofte er man ikke i tvivl om hvordan den føles. Passion udspiller sig, for mig, i glæde og drivkraft. Den får mig til at gøre ting fordi jeg ikke kan lade være. I realiteten har alle vel en passion, det er bare ikke alle der har adgang til den. Frygten for ikke at passe ind eller at træde uden for den kasse som vi mennesker så gladelig putter os selv ind i, kan medføre at vi ikke accepterer, at vi er passioneret for et bestemt emne eller gøremål. Fordomme og konventioner, som jeg selv er med til at puste ild i vel og mærke, er den største hæmsko for at udleve sin passion.

Men passion kommer og går også. Jeg kan ikke være passioneret på kommando. Det er en proces og opstår af en kombination af mange forskellige ting. Det kan være tanken om guleroden for enden, om jeg synes noget er sjovt og tanken om at efterlade et aftryk.

For små to uger siden søsatte jeg, sammen med Tobias, vores passionsprojekt Kongstad Prints. Min kreative side har fået afløb i en række plakater, som vi sælger på vores hjemmeside www.kongstadprints.com

De adskiller sig lidt fra hinanden rent designmæssigt, men én grundlæggende tanke ligger bag dem alle: velgørenhed. Jeg er passioneret for at gøre en forskel. For hver solgt plakat donerer vi nemlig 20kr. til en pågældende velgørenhedsorganisation som kan gøre en reel forskel for bl.a. kræftramte, hjemløse og psykisk syge. Motiverne symboliserer gaven ved at give videre – og vi kan alle sammen være med til at give.

Med det her projekt træder jeg uden for den kasse jeg har sat mig selv i.

Jeg håber I kan lide plakaterne og håber I har lyst til at følge med på vores Instagram og Facebook også, hvor man kan få et indblik i inspirationen bag hvert enkelt design. https://www.instagram.com/kongstadprints/
https://www.facebook.com/kongstadprints/

Hvad er I passionerede omkring? 🙂

Blue-Wall-street-of-champs-kongstad-prints (1)

Interior with wooden side table and armchair 3d rendering

Min kolonihave: købet, istandsættelsen og indretningen

top

I 2011 flyttede jeg fra rækkehus m. have på Vestegnen til lejlighed på Frederiksberg. På alle måder en af mit livs bedste beslutninger og jeg nyder den dag i dag at komme hjem til min dejlige lejlighed.

Jeg var også vildt glad for at slippe for græsslåning, hækkeklipning, ligge med r…. i vejret og luge ukrudt osv. osv.

En rigtig byboer blev jeg 🙂 Når jeg trængte til luft, gik jeg ned i parken med et krus kaffe og avisen eller – allerhelst – på udendørs café. Hvor utroligt det end lyder, så begyndte savnet af frisk luft og græs dog langsomt at melde sig og da jeg på 2 generalforsamlinger i træk blev blæst ned af stolen med et ”det har vi prøvet før!” på min fromme forespørgsel omkring altan, vækkedes en gammel drøm om et kolonihavehus i mit baghoved.Read More »