…flytning

Udflytning, indflytning, fraflytning, omflytning …  Jeg er totalt lige glad med, hvad Regeringens nye plan kaldes. Men jeg er absolut ikke lige glad med, hvordan de berørte mennesker behandles. Jeg kender én af dem, der er ramt.

Det er en medarbejder, der siden sit 18. år har tjent Staten loyalt og pligtopfyldende i en sjælden grad. En leder, der altid går forrest, et panser med et kæmpe stort hjerte, der banker både for mennesker og arbejdsplads.

Ingen var naturligt nok forberedte, men man burde måske have troet, at dem der har taget beslutningen havde forberedt sig en anelse. Det er så ikke tilfældet. Der er hundredvis af spørgsmål, men ingen svar. Først nu skal man finde ud af al praktikken og det forventes at ske med loyal opbakning og involvering fra de mennesker, man har hevet tæppet væk under.

I bund og grund har jeg en generel liberal indstilling til livet og jeg synes egentlig, at det kan være forfriskende indimellem at ”ryste posen”. Derfor er dette indlæg heller ikke skrevet, fordi det nu har ramt en person tæt på mig.
Det er måden, det sker på, jeg opponerer imod. Det er den totale mangel på respekt for individet og den totale mangel på opbakning til de mennesker, der er ramt.

Det kan man simpelthen ikke være bekendt!

Sølvbryllup med arbejdspladsen

Jubilæum

Jeg nåede ikke at fejre sølvbryllup i mit ægteskab, men i forrige weekend kunne jeg fejre 25 års jubilæum på min arbejdsplads.
Det er da trods alt også noget 🙂

25 år på den samme arbejdsplads er trods alt en slat. Heldigvis føler jeg mig ikke 25 år ældre, men det har givet mig anledning til at reflektere lidt over mit forhold til mit arbejde.

Jeg er og har altid været meget dedikeret til mit arbejde. Jeg sætter en ære i at udføre opgaverne korrekt og uden fejl og ikke mindst at løse de opgaver, der rent faktisk ligger i min stilling.
Det ligger meget i tidens ånd, at det er ”smartere” at være projektdeltager, alle skal have ”spændende” opgaver, ingen ønsker rutineopgaver osv. osv.
Men hånden på hjertet; vi har alle rutineopgaver i en eller anden udstrækning uanset stillingstype og niveau og det er der da ikke noget galt i. Er det ikke indimellem meget rart at løse en opgave, som man ikke behøver at vride hjernecellerne for at få i hus?
Det går da rigeligt stærkt i dagligdagen. Og når rutinerne er af vejen, kan man kaste sig over alt det andet, der kommer til en. For opgaverne har en klar tendens til altid at lande der, hvor de bliver løst med kvalitet og rettidigt. Uanset hvem man er.Read More »

Passion: om at træde uden for kassen

Minimalist  interior design,green living room , 3d render

Passion. Et ord der oftere og oftere dukker op i mit hoved. Den er svær at sætte i bås, måle og veje, men ofte er man ikke i tvivl om hvordan den føles. Passion udspiller sig, for mig, i glæde og drivkraft. Den får mig til at gøre ting fordi jeg ikke kan lade være. I realiteten har alle vel en passion, det er bare ikke alle der har adgang til den. Frygten for ikke at passe ind eller at træde uden for den kasse som vi mennesker så gladelig putter os selv ind i, kan medføre at vi ikke accepterer, at vi er passioneret for et bestemt emne eller gøremål. Fordomme og konventioner, som jeg selv er med til at puste ild i vel og mærke, er den største hæmsko for at udleve sin passion.

Men passion kommer og går også. Jeg kan ikke være passioneret på kommando. Det er en proces og opstår af en kombination af mange forskellige ting. Det kan være tanken om guleroden for enden, om jeg synes noget er sjovt og tanken om at efterlade et aftryk.

For små to uger siden søsatte jeg, sammen med Tobias, vores passionsprojekt Kongstad Prints. Min kreative side har fået afløb i en række plakater, som vi sælger på vores hjemmeside www.kongstadprints.com

De adskiller sig lidt fra hinanden rent designmæssigt, men én grundlæggende tanke ligger bag dem alle: velgørenhed. Jeg er passioneret for at gøre en forskel. For hver solgt plakat donerer vi nemlig 20kr. til en pågældende velgørenhedsorganisation som kan gøre en reel forskel for bl.a. kræftramte, hjemløse og psykisk syge. Motiverne symboliserer gaven ved at give videre – og vi kan alle sammen være med til at give.

Med det her projekt træder jeg uden for den kasse jeg har sat mig selv i.

Jeg håber I kan lide plakaterne og håber I har lyst til at følge med på vores Instagram og Facebook også, hvor man kan få et indblik i inspirationen bag hvert enkelt design. https://www.instagram.com/kongstadprints/
https://www.facebook.com/kongstadprints/

Hvad er I passionerede omkring? 🙂

Blue-Wall-street-of-champs-kongstad-prints (1)

Interior with wooden side table and armchair 3d rendering

Afvisninger – av!

redirect

Har I det også sådan? At det svier ret meget at blive afvist? Jeg nævner i flæng: ikke at få jobbet efter en ellers vellykket jobsamtale, eller endnu værre; slet ikke at blive indkaldt. Eller når flirten pludselig ikke gider mere, eller når bedsteveninden får en anden bedsteveninde.

For mig fylder den følelse og tager for meget energi. Hvis jeg kunne samle al den energi der gennem tiden er gået med tanker og bekymringer ved afvisninger er jeg ret sikker på at jeg kunne >>run the world<< Beyoncé-style. Så derfor har jeg sat mig for at udfordre den følelse. For hvad nu hvis man rent faktisk kan vende en afvisning til noget positivt?Read More »