Storbyferie i London

londontopfoto-800

Uden sammenligning min yndlingsby og den by, jeg har besøgt allermest. De første gange med min eksmand, flere gange jobmæssigt, med veninder og de seneste gange alene, dog med den lille krølle, at jeg bor hos en dejlig ven, men dagene nyder jeg alene.

Og hvad laver man så alene i en storby? I mit tilfælde slapper jeg faktisk af, jeg flyder med strømmen, jeg har nogle ting, jeg gerne vil se, men jeg drejer pludselig omkring et hjørne og mit mantra i livet er: det er sjældent den lige vej, der byder på overraskelser. Drej om hjørnet og se, om ikke eventyret ligger dér.

Jeg har friheden til at gøre lige, hvad jeg har lyst til og det gør jeg. Read More »

At rejse alene – del 3: Solferie på Kreta

topfotokreta

I 2014 havde jeg ingen planer for min sommerferie efter Smukfest i august. Det ligner ikke rigtig mig, som altid har en ferie i pipelinen at glæde mig til.
Langsomt modnedes behovet for sol, afslapning og frihed da også hos mig og jeg bestilte meget kort før afrejse en tur til Kreta, et mindre hotel m. pool og en lejlighed m. altan. Valget faldt på en lille by med et par butikker, cafeer og restauranter ikke langt fra Chania, som er hovedbyen og hvor hovedbanegården ligger. Det sidste er en vigtig detalje for mig, for så ved jeg, at jeg kan komme ud på eventyr.Read More »

At rejse alene – del 2: Kulturel rundrejse i Tyrkiet

2017-10-03_16-38-25

Jeg blev skilt i 2009 og havde de første par år ikke mange penge at rutte med, men i starten af 2012 ramte rejsefeberen mig voldsomt, da jeg læste et indstik i Politiken om en kulturel rundrejse i Tyrkiet. Alt var planlagt; fly, hoteller, ture, forplejning osv. Ikke siden Folkeskolens 10. kl. havde jeg været på en ferie, der var planlagt af andre end mig selv, men her så jeg en mulighed for at komme afsted og møde nye mennesker. Jeg skulle ikke forholde mig til det praktiske, bare suge oplevelserne til mig og det var vigtige parametre på min første solorejse. I virkeligheden hader jeg faktisk ”programmerede” rejser, jeg planlægger altid selv mine ture, booker selv fly, overnatning, restauranter, seværdigheder osv. osv. via nettet.

Men afsted med mig til Tyrkiet!Read More »

At rejse alene – del 1

topfoto-600

Jeg elsker at rejse, simpelthen. Jeg har aldrig været meget langt væk som i Østen f.eks., men Europa og USA har jeg besøgt.

Ofte rejser jeg sammen med min søn eller datter, eller dem begge og deres hustru/kæreste, min søster eller mine veninder. Men jeg har også rejst alene og det vil jeg gerne fortælle om, for det er nemlig også en god oplevelse. Faktisk ser jeg kun én eneste ulempe ved at rejse alene; man har ingen at dele oplevelserne med undervejs eller bagefter. Det er også en stor ting, synes jeg, og jeg vil til hver en tid foretrække at rejse med en eller flere, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så fortvivl ikke, du kan få nogle virkelig fede oplevelser på egen hånd!

Det sværeste for mig første gang var egentlig ikke at træffe beslutningen og booke rejsen…Read More »