Long time, no hear

76557d37b87dd66ea0c459c0b0ae3d0f.jpg

Så ramte vi også maj. Solen skinner, vejret er lunere og vinen koldere. Og jeg har snart fødselsdag. Nærmere bestemt på søndag.

Selvom der har været stille herinde betyder det ikke at vi ikke har lavet noget. Vi har bare ikke fået det skrevet ned. Vi er her stadig. Jeg har fortsat de små weekendrejser og har siden sidst været i Paris, Berlin og senest Madrid. Jeg er endnu ikke træt af det, selvom det har været en gang om måneden og i pinsen skal jeg da også til Riga – og jeg glæder mig. Nogle der har været i Riga og kan give nogle fif?

Kolo-sæsonen er skudt i gang og jeg har da også været ude at hjælpe med at sætte i stand. Vi fik også samlet et bæst af en grill – nøj det bliver godt, når den rigtigt skal tages i brug! Vi fik testet den og det tegner godt 😉 Der skal fortsat laves en del i haven og jeg tænker vi laver en ”before and after” som tingene skrider frem. Hvis man er rigtig nysgerrig bliver der tit delt billeder af kolo her https://www.instagram.com/pernille_kongstad/

God aften!

Sprælsk

Denne kjole/tunika fra Masai kaldte på mig første gang for en måneds tid siden, da jeg ”gik tur” i Magasin. Jeg havde den i hånden, men den røg tilbage på stativet.
Tænkte, at jeg havde rigeligt i skabet og så var den liiiidt sprælsk. Forleden faldt jeg over den igen. Der var den eneste ene og så lige i min størrelse. Meant to be, det er et tegn, jeg er nødt til at eje den.

Kender I den følelse?

Den har hængt fremme og ligesom kaldt på mig, men først i dag havde jeg den rigtige følelse.

IMG_3220

Jeg tænker meget over, hvordan jeg er klædt. Hvad byder dagen på, skal jeg til møder, skal jeg gå meget osv. osv. Jeg vil gerne være pænt klædt, smart, personligt. Det er fandeme svært.
Det bliver ikke mindre svært, når man er en stor dame. Men jeg er efterhånden blevet overbevist om, at de fleste forbehold foregår oppe i mit hoved.

Uanset, hvordan vi klæder os, så husk:   A smile is the prettiest thing you can wear … 🙂

Kom nu forår!

Jeg har det som en hest, der står og sparker i startboxen; jeg vil have forår, jeg vil UD i min kolonihave 🙂
Kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har længtes så meget efter forår.
Normalt har jeg det fint med efterår/vinter og kan godt lide, at årstiderne skifter. Når det bliver koldere glæder jeg mig til at kunne klæde mig i bl.a. blazer, trøjer og tørklæder. Men nu må det altså meget gerne blive forår.

top

Jeg savner min kolonihave, som jeg købte sidste sommer. Jeg kører forbi og tjekker den hver eneste uge; er alt som det skal være, er alle døre, vinduer og hængelåse intakte. Jeg kan slet ikke holde tanken ud, at nogen er ”flyttet ind” uden min tilladelse.

Sidste sommer var der rigtig meget, der skulle ordnes, men nu spiller alt det indvendige.Read More »

Thriller Live

IMG_2529

I søndags var jeg inde og se Thriller Live i Det Kongelige Teater sammen med min storebror. Han gav mig billetterne i julegave. Jeg har egentlig aldrig været stor fan af Michael Jackson, men ’Billie Jean’ har altid været et kæmpe hit hos mig. Sange og sangtekster har det med hurtigt at sætte sig fast i min hjerne – det er bare ikke altid at ordene er helt rigtige. Og således gik jeg rundt og sang en lidt anden version end originalen af ’Billie Jean’ da jeg var lille, til stor sjov og glæde for alle andre, og derfor betyder MJ alligevel noget for mig.

Showet var godt. Det var nærmest ligesom en live koncert – bare uden den originale kunstner. Skuespillerne og sangerne performede alle hans største hits (der er mange!) og de gjorde det med stor overbevisning. Én af artisterne er helt sikkert professionel impersonator. Han så ud, lød og bevægede sig, nærmest til punkt og prikke, som Michael Jackson. Og det er vildt! Den måde han kunne bevæge kroppen på er jo nærmest helt overnaturlig og har sikkert også været lidt ud over det sædvanlige i hans tid – på godt og ondt. Det er sgu inspirerende.

Det fik i hvert fald mig til at tænke lidt over, at det er okay at stikke ud. At man ikke skal være så bange for at være anderledes. En klog kollega sagde til mig: ”ingen er kommet frem i verden ved at være leverpostej” og hvor har hun ret!

thrillerLogo

Er det Folkeskolens opgave

at lære børnene at opføre sig ordentligt in real life og på nettet?
Dybest set, nej det er det sgu ikke! …. eller er det?

some
Billede fra pinterest

Er det ikke forældrenes pligt at opdrage egne børn, således at de behandler deres medmennesker ordentligt og respektfuldt?
Gu’ er det da så, hvis du spørger mig. Det er der så ikke nogen, der har gjort, så nu skriver jeg det. Dem der kender mig, ved nemlig godt, hvad min holdning er 🙂

Hvorfor farer jeg så i blækhuset; det gør jeg, fordi der på det seneste har været utrolig meget omtale i samtlige medier om de over 1000 unge mennesker, der har delt en video af en ung pige i en kompromitterende situation.
Hovedet på sømmet ramte i morges, da en ung pige på DR4 sagde, at de unge ikke ved, hvordan de skal gebærde sig, for de har ikke haft det på skoleskemaet. Hun foreslog derfor, at det skal indgå i seksualundervisningen i 6. kl.Read More »

…flytning

Udflytning, indflytning, fraflytning, omflytning …  Jeg er totalt lige glad med, hvad Regeringens nye plan kaldes. Men jeg er absolut ikke lige glad med, hvordan de berørte mennesker behandles. Jeg kender én af dem, der er ramt.

Det er en medarbejder, der siden sit 18. år har tjent Staten loyalt og pligtopfyldende i en sjælden grad. En leder, der altid går forrest, et panser med et kæmpe stort hjerte, der banker både for mennesker og arbejdsplads.

Ingen var naturligt nok forberedte, men man burde måske have troet, at dem der har taget beslutningen havde forberedt sig en anelse. Det er så ikke tilfældet. Der er hundredvis af spørgsmål, men ingen svar. Først nu skal man finde ud af al praktikken og det forventes at ske med loyal opbakning og involvering fra de mennesker, man har hevet tæppet væk under.

I bund og grund har jeg en generel liberal indstilling til livet og jeg synes egentlig, at det kan være forfriskende indimellem at ”ryste posen”. Derfor er dette indlæg heller ikke skrevet, fordi det nu har ramt en person tæt på mig.
Det er måden, det sker på, jeg opponerer imod. Det er den totale mangel på respekt for individet og den totale mangel på opbakning til de mennesker, der er ramt.

Det kan man simpelthen ikke være bekendt!

Noget om en film i biografen og en foreliggende, mulig, udfordring

I torsdags var Tobias og jeg i biografen. Vi så Golden Globe-favoritten Three Billboards outside Ebbing, Missouri. To ord: se den! Manuskriptforfatteren har virkelig bragt sit A-game. Filmen og historien er dybt tragisk på så mange måder og replikkerne alligevel så skarpe og vittige, at jeg stadig er helt forundret over hvor godt den er lykkes. Und dig selv at se den, hvis du er til de mere alvorlige historier.

Nu om dagens mulige udfordring. Tobias og jeg skal nemlig passe min niece Maja med overnatning for første gang. Jeg er ikke nervøs, men spændt. Hendes forældre sætter hende af hos os en gang i eftermiddag og så er hun vores ansvar. Normalt er hun utroligt glad for både sin faster og onkel, så det håber jeg fortsat hun er i dag – og i aften når hun skal sove. Hun har lige været inde i en periode, hvor hun nægtede at sove, så det satser jeg stærkt på at hun er kommet over. Vi tænker, at vi bare lægger hende i klapvognen og går en tur med hende, når hun skal sove – det plejer at være effektivt.

Vi har købt ind til lækker aftensmad og en masse snacks. Den 10 mdr. unge dame er heldigvis utroligt glad for mad og spiser stort set alt, så der er ikke noget at bekymre sig om.

I kan kigge med på min instagram – måske der kommer et billede eller to op 🙂

God weekend!