Decembertravlhed og gaver

2017-12-08_16-10-06

Jeg har travlt. Sådan rigtig december-travlt. Har I også? Det kulminerer altid i december, synes jeg. Der er ekstra fart på jobbet og i særdeleshed også i privaten. Salgstal der skal nås, julefrokoster, juletræsfældning, fødselsdage … Jeg prøver at huske på at være i nuet og også hygge mig, for det er jo hyggeligt langt det meste af det, men nogle gange kan det være svært at se skoven for bare træer.

Noget af det jeg nyder allermest ved december er gaveindkøb. Jeg er i forvejen – svært – glad for at shoppe til mig selv, men toppen er altså at købe til andre. Forventningen om hvad modtageren siger til påfundet er simpelthen noget af det fedeste. Derfor, og ret meget i kraft af mit job også, er jeg blevet lidt af en gavekoordinator i min familie. Og jeg kan lide det. Tænk sig også at få lov til at shoppe FOR andre TIL andre… 😀 Om end jeg godt kan miste overblikket en gang imellem. Det plejer dog ikke at være noget en note på telefonen ikke kan råde bod på.

I år har jeg begået flere gave-genistreger – uden at røbe for meget. Og jeg glæder mig sån’ til når juleroen lægger sig som en stor, blød, varm dyne over Danmark. Allerede om morgenen d. 24. december kan man mærke roen. Folk smiler og er glade. De er fint klædt på – i glitter, rød, bløde pelsjakker og flotte sko.

Jeg har egentlig ikke en favorit beskæftigelse d. 24. Det er kombinationen af det hele. Roen, maden, hyggen, gaverne. Og så nyder jeg virkelig at være færdig med uddannelse da jeg derfor ikke har en eller anden opgave hængende over hovedet. Bliss.

I dag har T og jeg ikke så forfærdeligt mange planer – i hvert fald ikke ude af hytten. Så nu vil vi lave lidt morgenmad, høre Mads og Monopolet og slappe lidt af.

God weekend! 🙂

Decemberbarn

2017-12-07_15-22-46

Jeg har lige løbet rundt om endnu et halvrundt hjørne; der røg et år mere på betrækket i går, så nu er jeg oppe på 55 af slagsen.
Gudskelov, tror jeg nok, føler jeg mig ikke en smule ældre, faktisk føler jeg mig slet ikke hverken ældre eller gammel.
Dagen blev gjort fantastisk af dejlige kolleger og aftenen kanon hyggelig af mine unger, svigerbørn og barnebarn.
Masser af hilsner på alle medier, knus, kram, videoer og sange. Gaver valgt med både omhu og omtanke.
Hvert eneste år fyldes jeg med glæde og taknemmelighed over al den kærlighed og opmærksom, jeg får på min fødselsdag.

Men altså, fødselsdag i december kan bare være en anelse op ad bakke.Read More »

Julemarked i Berlin – here we come!

Indrømmet, jeg er ikke den store julenørd; jeg har ikke kalenderlys eller juledekoration, jeg pynter meget begrænset op, jeg gider ikke glitter og guirlander.Juletræ har jeg, når juleaften holdes hos mig, min gamle nisse kommer altid frem, en enkel adventskrans bliver det også til og så en bakke m. lidt lys, blomster, guf, god rom og portvin. Så spiller det for mig i december.

Men der er én ting jeg virkelig godt gider; JULEMARKED i TYSKLAND 🙂

Det er super hyggeligt og der er en dejlig afslappet stemning; Glühwein und Delikatessen, Bratwürst und Bier. Så kører det. Jeg har været flere gange i Berlin, Rostock, Lübeck og Hamborg og på fredag går turen igen til Berlin.En kær veninde og jeg skal på julemarkeder, shoppe, på sightseeing og ikke mindst spa-hotel. 3 dages forkælelse og behøver jeg at nævne, at vi fortjener det :-)!

Men, jeg er lidt spændt på julemarkederne, må jeg indrømme. Hvordan er sikkerheden i år, er politiet mon mere synligt i gader og stræder? Har gjort mig lidt tanker, men ikke nævnt noget overfor min veninde, for det er hendes første tur til Berlin, første gang hun skal opleve Gendarmenmarkt, Spandau, Alexanderplatz m.v. og ingen skal have lov til at ødelægge hendes glæde og forventninger. Jeg vil nok være lidt mere opmærksom end tidligere, men jeg vil nyde og opleve og det skal nogle få fjolser ikke have lov at ændre på.

Mit hår – en saga for sig

Mit hår er simpelthen vildt! Jeg nævner det absolut ikke for at blære mig, men det er altså lidt vildt.
Jeg har krøller – sådan lidt ”den-hvide-neger-agtigt” (måske ikke politisk korrekt).
I mange, mange år var jeg helt kortklippet, men for omkring 15 år siden lod jeg det bare vokse ud og nu er det nærmest blevet min signatur.
Jeg får ofte komplimenter fra fremmede, og jeg står aldrig foran nogle til en koncert, danseaften eller lignende uden, at der er flere, der hiver i en krølle og når jeg vender mig om, er kommetaren som regel: ”undskyld, men jeg blev bare nødt til at hive i den”.

Når det er vådt og redt ud, går det næsten ned til midt på ryggen. Når det er tørt, krøller det op.
Det har ikke altid været nemt og det er stadig ikke nemt.Read More »

Hvad har fodboldspillere og pædagoger tilfælles?

giphy

”De er ellers altid så kloge”.

Således sagde min petite, finurlige og vittige fysioterapeut til mig forleden. Jeg havde netop fortalt hende, at jeg tidligere har været i behandling for smerter i ryg, nakke, skuldre, hoved (you name it – alt over bæltestedet) hos en osteopat. Har I hørt om sådan en fætter før? Jeg havde ikke. Ikke desto mindre var det sådan én min læge beordrede mig til at besøge efter et meget lidt elegant uheld på en marmortrappe. Så det gjorde jeg. Min osteopat var fransk, glad for god vin og at lave lækker mad – og utroligt god til at løsne min sammenkrøllede krop op.

Nu er jeg så imidlertid rykket over til lidt forsigtig fysioterapi for at blive æltet, knækket og brækket. Jeg fortæller hende, at osteopat-manden ikke fortalte mig særligt meget om skadens og genoptræningens omfang hvorefter hun kvitterede med førstnævnte citat. Bare sådan. Tørt leveret dansk sarkasme.

Og så var det jeg begyndte at tænke. Er det universelt i alle brancher at man hater lidt på ”de andre”?

Jeg har en mørkeblå studenterhue, men har i hele min gymnasietid hørt at ”der er kun én rigtig farve, og den er rød”. Sorry, jeg synes blå er pænere. Fodboldspillere er nogle tudeprinsesser modsat håndboldspillere, som er hårdkogte, store og stærke. Og lærerstuderende synes ofte, at dem der læser til pædagog er nogle vattede, små nisser.

Er det bare sund konkurrence? Eller har vi lidt for travlt med hvad andre gør?

Egentlig tror jeg at vi gør det ubevidst. Rakker ned på andre for at hæve os selv. Men det er meget mere beundringsværdigt at fremhæve kvalitet. Og mennesker af god kvalitet er det bedste selskab.

Heeeep så er det weekend!

Form og figur: om at være plussize

Voluptious lady 50x70

Alle, der kender eller har set mig, ved, at jeg aldrig har haft modelmål –i hvert fald indtil det blev ”moderne” at være plussize …

Jeg vejede 1780 g ved fødslen, men jeg kom hurtigt efter det! Lige så længe jeg kan huske tilbage og på alle billeder af mig som helt lille, har jeg haft nogle solide bundgarnspæle og en veludviklet omkreds.
Som ung dyrkede jeg enormt meget sport; spillede fodbold 5 gange om ugen på forholdsvist højt niveau. I folkeskolen havde jeg aldrig menstruation i ugevis eller glemt håndklædet, jeg elskede sport og ville ikke gå glip af en gymnastik- eller svømmetime.
Men det til trods har jeg alligevel altid været en stor pige.

Drillet eller mobbet er jeg gudskelov aldrig blevet, men det har da ikke været lige sjovt altid.
Jeg har været på et utal af forskellige slankekure i mit liv, for jeg ville jo gerne være slankere og også kunne købe det pæne og smarte tøj, ligesom ”alle de andre”.

Slanke-tyranniet lagde jeg først på hylden i en alder af 47 år! Men hvilken befrielse 🙂Read More »

Tanker om børn, fritidsinteresser og opdragelse

Jeg undrer mig … Hvordan kan det være, at mange forældre af i dag ikke føler, de har tid til at være sig selv, være familie, lave mad, deltage i foreningslivet osv. osv.

Hvad er det, der har forandret sig så voldsomt, siden jeg selv havde små børn?

Er det egne forventninger om det perfekte liv, glansbilledet? Er det øget arbejdsbyrde? Er det fordi, de unge ikke ønsker at give afkald på egne interesser?Read More »